Skjern Kristne FriskolePrivatlivspolitik

Privatlivspolitik

Her kan du se vores Persondatapolitik

Oplysninger om behandling af dine og dit barns persondata på Skjern Kristne Friskole

Formålet med nedenstående oplysninger er at opfylde skolens forpligtelser i henhold til persondataforordningens bestemmelser til at oplyse om behandling af persondata.
For at skolen kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med at dit barn går på skolen, er det nødvendigt, at skolen behandler personoplysninger om dig og dit barn. Skolen er i lovens forstand dataansvarlig i forhold til personlige oplysninger, som skolen behandler.

Skolen anvender alene personoplysninger, der er relevante og nødvendige for, at formålet med (data-) behandlingen kan opfyldes.
Overordnet anvender vi alene almindelige personoplysninger, som fx navn, cpr. nr., kontaktoplysninger, adresse mv., men det kan også forekomme, at vi behandler særlig personfølsomme oplysninger som fx helbredsoplysninger. Sidstnævnte anvender vi alene, når vi har et udtrykkeligt formål hermed.
Personoplysningerne er oplyst på indmeldelsesblanketten, som opbevares i aflåst skab på skolens kontor indtil et år efter, at eleven har forladt skolen.
Oplysningerne på indmeldelsesblanketten er tastet ind i et elevsystem kaldet UV-skole, som administreres af UV-data A/S, der er en del af KMD. Oplysningerne slettes senest et år efter, at eleven forlader skolen.

Oplysninger om elevens navn og adresse, samt forældrenes navne, adresser, telefonnumre og mailadresser vil fremgå af klasselister og kontaktlister på skolens lukkede intrasystem, som alle skolens ansatte, elever og forældre har adgang til med kode. Det vil dog være muligt at have hemmelig adresse eller telefonnummer på Intra (henvendelse til kontoret om dette). Intrasystemet administreres af Itslearning.

Oplysninger om elevens navn, cpr. nr. og adresse deles med kommune, revisor og undervisningsministeriet i forbindelse med ansøgning og udbetaling af statstilskud.
Oplysninger om elevens navn og cpr. nr. deles via Uni-login EasyIQ med div. online-undervisningsportaler, som skolen har lavet databehandleraftaler med. Disse bruges i den daglige undervisning, til fraværsregistrering, tests, afgangsprøver og karaktergivning.

Oplysninger om forældrenes navn, adresse og cpr. nr. deles med Optagelse.dk i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering i 8. og 9. kl.
Oplysninger om elevens klassetrin og adresse deles med Fordelingssekretariatet i forbindelse med, at skolen søger om befordringstilskud. Alle skolens elevers kilometer til skole indgår i beregningen af skolens tilskud til befordring.

Ved ansøgning om fripladstilskud deles oplysninger om forældrenes cpr. nr., elevnavne, cpr. nr., klassetrin med Fordelingssekretariatet, som fordeler fripladstilskud til de enkelte skoler. Personoplysninger der anvendes i forbindelse med skolens regnskab vil blive opbevaret i 5 år. 

Noter, dagsordner og referater efter elevsamtaler, skole-hjem samtaler og div. møder opbevares på kontoret i aflåst skab og/eller på en kodet computer.
Dine personoplysninger vil kun være tilgængelige for relevante udpegede personer på skolen, og vil ikke blive overført til andre, medmindre du har givet samtykke hertil.
Du kan til hver en tid begære information fra skolen om, hvilke oplysninger der behandles i forbindelse med dit barns skolegang, ligesom du til enhver tid kan gøre indsigelse mod oplysninger og anmode om, at oplysninger begrænses eller slettes fra skolens registre.

Du kan opnå indsigt i og berigtige registrerede personoplysninger ved at henvende dig til kontoret.

Skolen beholder nødvendige personoplysninger i op til 1 år efter dit barns udmeldelse. Klassebilleder, klassefortegnelse og eksamensbeviser opbevares dog uendeligt.
Du har ret til at klage over behandlingen af dine personoplysninger til Datatilsynet.

Udgivet 24. maj 2018. Opdateret d. 8. september 2023