Mulighed for FRIPLADSTILSKUD på Skjern Kristne Friskole i 26/27
Forældre på landets frie skoler har mulighed for at søge om fripladstilskud via skolen. Skolen modtager fripladstilskud fra staten.
Der kan ydes tilskud til både skolepenge og skolefritidsordning. Ingen modtager fuldt fripladstilskud, man kan max få dækket ca. halvdelen af ens egenbetaling.
Undervisningsministeriet har udvalgt Fordelingssekretariatet til at fordele støtten til de enkelte skoler på grundlag af forældrenes ansøgninger.
Vi må opfordre til at søge, hvis familiens samlede indkomst fra årsopgørelse 2025 er under 421.746 kr. ved ét barn (i hjemmet) under 18 år, 438.872 kr. ved to børn under 18 år og 456.002 kr. ved tre eller flere børn under 18 år.
Ansøgningen udskrives fra skolens hjemmeside, udfyldes og afleveres/sendes til skolen.
Når Fordelingssekretariatet har behandlet ansøgningerne fra alle skoler og har fordelt pengene, er det den enkelte skoles opgave at få pengene videre ud til de forældre, der har søgt.
Ansøgningen for skoleåret 2026/2027 skal afleveres/modtages på skolen senest mandag d. 31. august 2026.
Vi modtager først pengene fra Fordelingssekretariatet i december 2026.
Et evt. fripladstilskud bliver derfor først fratrukket skolepengene i foråret 2027.
