Skjern Kristne FriskoleDen bedste undervisning

Den bedste undervisning

Her kan du læse mere om hvordan vi skaber den bedste undervisning

Den bedste undervisning på Skjern Kristne Friskole

På SKF er høj faglighed i fokus og medarbejderne gør sig hver dag umage for at give den bedste undervisning. Vi arbejder i de enkelte lektioner på at skabe en høj grad af effektiv læretid og lægger vægt på, at alle børn får lært mest muligt. Vi har gode materialer og fagligt veluddannede lærere og pædagoger.
Statistikken viser, at eleverne skoleforløbet igennem opnår resultater over landsgennemsnittet

Vi anvender mange forskellige metoder i undervisningen. I de yngste klasser arbejder vi blandt andet med værksteder. Det vil sige små, klart afgrænsede, praktiske øvelser, som giver barnet mulighed for at lære ved hjælp af alle sanser. Det tilgodeser mange børns forskellige behov. I løbet af skoleåret har hver klasse ca. seks fagdage, hvor klassen koncentrer sig om ét fag. Det løfter både det faglige niveau og børnenes arbejdsglæde. Hvert andet år arbejder hele skolen sammen i en emneuge. Det giver både viden, oplevelser og et styrket fællesskab.