Skjern Kristne FriskoleForældresamarbejde

Forældresamarbejde

Her kan du læse mere om hvordan vi ser forældresamarbejdet

Fundament for trivsel og læring

Vi tror på, at et godt og tæt samarbejde med forældre er det bedste fundament for børns trivsel og læring. Alle forældre bliver inviteret til samtaler om deres barns faglige og sociale udvikling. I løbet af året inviterer vi til fem forældredage, hvor man kan følge en almindelig undervisningsdag. Vi lægger vægt på, at skole og forældre arbejder i samme retning.

Der er tradition for engagerede forældre på SKF. Hver klasses forældre vælger et klasseråd på tre personer, som kan planlægge sociale aktiviteter mm. for klassen. Én fra klasserådet er desuden medlem af hele skolens forældreråd, der på eget initiativ kan arrangere ting på skolen. Forældrerådet har også tæt kontakt til det udvalg, der arrangerer adventsmarked. Skolen forventer ikke, at forældre er aktive i den daglige drift eller vedligeholdelse. Se mere under forventninger til skole-hjem-samarbejdet