Forældrekursus
Alle nye forældre skal deltage i et kursus omkring skolens værdier, vision og mission samt forventninger til det at være forældre på SKF.
Forældrekursus for nye forældre på SKF
Alle nye forældre der har skrevet børn op på SKF skal fremover deltage i et obligatorisk kursus med tema omkring skolens værdier, vision og mission samt forventninger til det at være forældre på SKF.
Kurset afholdes to gange pr. år (i nov. og juni).
Næste kursus: Torsdag d. 19. Juni 2025 kl. 19.00 – 20.30
Formålet er at give viden om og forståelse for, hvilket livssyn dit barn eller dine børn møder i skolen, samt at fortælle hvilke forventninger vi har til forældre på Skjern Kristne Friskole.
Vi håber herved også at sikre, at alle får truffet det rette skolevalg for deres barn inden skolestart.
Denne aften vil du bl.a. møde skoleleder, Allan Haahr Hansen, SFO-leder, Steen Sulkjær og viceskoleleder/AKT Jan Risbjerg. Der vil også blive mulighed for at stille spørgsmål.
Vi anbefaler, at man deltager på kurset hurtigst muligt, også selvom der er flere år til skolestart.
Tilmelding foregår pr. mail senest dagen før forældrekurset på skf@skrif.dk.
Nuværende forældre er selvfølgelig velkomne – ligesom man også er velkommen til at tage andre interesserede forældre med, som endnu ikke har deres barn skrevet op på skolen.
Vi glæder os til at se jer.